Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) advarer om, at koalitionsstyrkernes - herunder Danmarks - tilstedeværelse i Irak fremmer den sunnimuslimske terror i landet. Samtidig er konflikten i Irak med til at øge risikoen for terror andre steder i verden, lyder vurderingen fra FE. »Især Irak fungerer som en magnet for udenlandske ekstremister. De, der overlever, høster erfaringer og danner netværk, som kan anvendes andre steder«, skriver efterretningstjenesten i sin årlige risikovurdering: »Vestens adfærd i eksempelvis den israelsk-palæstinensiske konflikt eller Irak-krigen opleves i brede kredse i den muslimske verden som uretfærdig og hyklerisk, hvilket øger støtten til antivestlige bevægelser«. Ekstremister følger Irak Selv om det fortsat vil være »en forsvindende lille del af den muslimske befolkning«, der aktivt tilslutter sig de militante ekstremister, så vil opbakningen, og den mere passive støtte, terrornetværkene får i den brede befolkning, blandt andet afhænge af udviklingen i Irak. »Der vil løbende være risiko for simple terrorangreb og angreb af en vis kompleksitet mod ubeskyttede mål, også i Europa. Meget komplekse terroroperationer i Europa er mindre sandsynlige, da de er vanskelige at gennemføre uopdaget«, hedder det i risikovurderingen. Upopulær koalition »Koalitionen bliver stadig mere upopulær i Irak. Derfor er det en kamp mod tiden at få inddraget den sunniarabiske gruppe«, hedder det i rapporten: »Den sunniarabiske oprørskamp vil formodentlig fortsætte på samme niveau som hidtil, hvis sunniaraberne ikke får en mere fremtrædende politisk placering«, skriver FE.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























