Der er ikke fælles fodslag om EU-ministrenes ja til en ny kemikalielov. Mens miløjorganisationer raser over ministrenes godkendelse, er miljøminister Connie Hedegaard (K) begejstret. »Det er vigtigt, at der kommer en styrket kemikalielov i Europa, som er et stort fremskridt for forbrugerne og sundheden«, siger hun. »Det er helt afgørende, at industrien får ansvaret for at dokumentere, at et stof ikke er farligt«, siger Connie Heddegaard. Kan bruges i folks hverdag Miljøministeren mener, at kemiloven er et eksempel på, at EU kan bruges til noget i folks hverdag. »Det er et godt eksempel på, at EU dur til noget. EU er et samarbejde om det indre marked. Men det er også et samarbejde, som handler om miljøforbedringer«. Miløjøorganisationer raser Men mens EU's ministre er glade for det nye lovforslag, raser miljøorganisationer som Greenpeace. »Resultatet af mødet udstiller ministerrådets manglende politiske lederskab og en række landes leflen overfor en åbenbart uhyre stærk kemiindustri«, skriver miljøbiolog Henrik Pedersen fra Greenpeace i en pressemeddelelse. »Denne falliterklæring fra Rådet lægger så meget desto mere pres på Europaparlamentet, som nu er EU-borgernes og miljøets eneste chance for at sikre, at substitutionsprincippet styrkes i REACH«, siger han. Alle landene stemte for. Forslaget skal nu videre til Europaparlamentet og til sidst skal det endnu en tur til rådet. Reach ventes at kunne træde i kraft i 2007.
Connie H. om kemilov: »Fremskridt for forbrugere«
Lyt til artiklen