Hold nallerne fra SU'en og lad være med at lytte til Velfærdskommissionen. De studerende ved Københavns Universitet ønsker at sende en klar besked til politikerne, efter at Velfærdskommissionen har foreslået at graduere SU'en. Alder underordnet Gradueringen vil betyde, at de, der starter på en uddannelse med det samme, får mere end dem, der først arbejder et par år, tager på højskole eller ser verden med rygsæk på. »Vi mener, at samfundet bør være glade for, at folk tager en uddannelse, hvad enten de er 19 eller 29 år«, siger formand for Studenterrådet Jesper Johansen. Underskriftsindsamling Derfor har de studerende lanceret en elektronisk underskriftsindsamling, og målet er 100.000 signaturer på en måned. Hjemmesiden med underskriftsindsamlingen blev sendt i luften i dag og fik på sin første levedag en underskrift hvert andet minut. Så Jesper Johansen mener nok, at målet kan nås. »Vi tror, at forslaget vil betyde, at færre vil tage en uddannelse. Lavere SU vil afholde mange fra at starte«, forudser han. Han understreger desuden, at folk, der tager et sabbatår, ikke ligger på sofaen, men derimod arbejder og bidrager til samfundsøkonomien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























