Finansloven vedtaget efter livlig debat

Regeringen lægger vægt på at få Socialdemokraterne med i seriøse forhandlinger om en velfærdsreform til foråret. Derfor anstrengte finansminister Thor Pedersen (V) sig for at undgå at grave nye grøfter i forhold til det store oppositionsparti, da Folketinget vedtog næste års finanslov. Thor P. roser S Her erklærede partiets ordfører Henrik Sass Larsen, at S vil bruge gevinsten til at fremtidssikre velfærdssamfundet og skabe større investeringer i uddannelse, forskning og bedre velfærd. Samtidig gentog han, at Socialdemokraterne vil hæve gennemsnitsalderen for efterløn og folkepension med to år til 62 og 67 år. Det tolkede finansministeren som en invitation fra Socialdemokraterne og et signal om, at partiet er indstillet på at bære reformer igennem sammen med regeringen. »Det vil jeg gerne kvittere for, for det er klogt«, sagde Thor Pedersen. Hård radikal kritik Tonen var anderledes bidsk fra De Radikale, der bebrejder regeringen, at den ikke vil tage en skattereform med i forhandlingerne. Men det vil regeringen ikke, for det kunne blokere for det brede flertal bag en langsigtet politisk aftale, som regeringen stiler efter at indgå til foråret. »Det Radikale Venstre bør lande med benene først i realisme, for dette folketing kan ikke bære det igennem, som De Radikale vil«, sagde Thor Pedersen. Thor P. sur på velfærdskommissionen Han benyttede lejligheden til at lange ud efter Velfærdskommissionens skatteforslag, som går ud på at sænke indkomstskatten i et hug og gradvis lade højere ejendomsskatter betale regningen. »Forslaget indebærer, at der vil være underskud på de offentlige budgetter i 10 år fra 2011. Det er meget letsindigt, og jeg anbefaler ikke nogen at høre efter. At kyndige økonomer kan anbefale det, kan næsten ødelægge julehumøret. Men det får det ikke lov til, for det bliver aldrig tilfældet«, fastslog finansministeren. Debat om rapport om de svageste Finanslovdebatten blev præget af en rapport, hvor en række organisationer peger på, at samfundets svageste grupper har fået det værre under VK-regeringen. Rapporten er bestilt af Socialministeriet, og to tredjedele af organisationerne, der har svaret, mener, de svageste har fået det dårligere. Regeringen afviste kritik Det udløste en lang række angreb fra socialdemokrater, SF ere og Enhedslisten, som regeringspartierne afviste med to argumenter. De pegede på, at nogle af organisationerne siger det modsatte af kritikerne og henviste til, at VK-regeringen i sine første fire år har øget bevillingerne til de svage grupper med 6,2 milliarder kroner, mens SR-regeringen i sine sidste fire år kun brugte fire milliarder kroner mere. Mundhuggerier »Hvis oppositionen i dag siger, at forholdene for de mest udsatte er blevet for dårlige, bør den have en ganske flov smag i munden over egen indsats. Vi bruger flere penge i dag over fire år, end da hr. Villy Søvndal (SF s formand, red.) var parlamentarisk grundlag for en SR-regering«, sagde Venstres politiske ordfører, Jens Rohde. Villy Søvndal afviste, at VK-regeringen har givet flere penge til de fattigste danskere: »I har plyndret 750 millioner kroner fra de fattigste i blandt andet starthjælp og kontanthjælpsloft. Hr. Jens Rohdes tal er simpelt hen forkerte«, sagde han.