Politiet advarer om, at ni livsfarlige krysantemum-bomber er solgt videre og sandssynligvis cirkulerer i Aalborg. »De er ekstremt farlige og kan rykke en arm af eller slå et menneske ihjel, hvis de kommer i de forkerte hænder«, siger vicepolitikommissær ved Aalborg Politi, Henrik Skals. Beslaglagde 200 kilo fyrværkeri I går beslaglagde politiet 200 kilo fyrværkeri i en mands lejlighed i Aalborg. Manden blev efterfølgende anholdt, og hans oplysninger og den emballage, politiet fandt i hans hjem, tyder på, at manden havde nået at videresælge ni af de farlige krysantemum-bomber. Henrik Skals advarer folk mod at købe fyrværkeriet, og opfordrer til at man ringer til politiet, hvis man får nogen viden om, hvor bomberne skulle befinde sig. 15 kilo ren trotyl Fyrværkerilageret blev i går fjernet fra Sebbersundvej af ammunitionsryddere fra Skive. Der var så meget krudt, at det svarede til 15 kilo ren trotryl. Nok til at sprænge etageadskillelserne i stykker i den boligblok, fyrværkeriet blev fundet i.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























