Jernbaneforbund raser over alkoholtest

Arriva vil indføre spiritustests for de ansatte. Det føler de ansatte er et tillidsbrud. - Arkivfoto: Claus Bonnerup
Arriva vil indføre spiritustests for de ansatte. Det føler de ansatte er et tillidsbrud. - Arkivfoto: Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

I nær fremtid vil de ansatte hos Arriva blive udsat for sprittest, inden de sætter sig ind på førersædet i enten toget eller bussen. Arriva vil inden for det næste år indføre spritprøver af tilfældigt udvalgte blandt selskabets buschauffører og lokomotivførere. Og ifølge Dansk Jernbaneforbund kan det meget vel ende med en medarbejderflugt fra transportselskabet, hvis sprittesten bliver en realitet. »Vi har fået mange henvendelser fra lokomotivførere, der vil søge væk fra Arriva, hvis de indfører alkoholtestene, siger Ulrik Salmonsen, der er formand for Dansk Jernbaneforbund. Tillidsbrud Ulrik Salmonsen mener, at testen vil give et signal om mistillid til medarbejderne fra ledelsens side. Også selv om udvælgelsen af hvem der skal testes, skal ske ved lodtrækning. »Det viser jo, at man har en mistanke om, at togførerne kører rundt og er skidefulde«, forklarer formanden. De ansatte hos Arriva bliver i forvejen testet regelmæssigt og samtidig er de del af et medarbejdernetværk, der er organiseret af forbundet og tillidsmændene. Hjælpende netværk Netværket er blandt andet sat i værk, for at ansatte i god tid kan opdage kolleger, der måtte have det dårligt eller være på vej ud i et eventuelt misbrug. »Vi er utrolig åbne omkring eventuelle problemer, og vi holder en høj selvjustits«, siger Ulrik Salmonsen, der mener, at netværket fungerer efter hensigten og er en god, præventiv foranstaltning. Ulrik Salmonsen er overbevist om, at flere af lokomotivførerne vil nægte at deltage i en sprittest, hvis den bliver indført. Det har ikke været muligt at få fat i Jens Erik Christiansen, HR udviklingsdirektør i Arriva, men til DR-ONLINE siger han, at testen bliver indført uanset hvad. »Jeg mener ikke, at vi mistænkeliggør medarbejderne. Det er en præventiv foranstaltning, som sikrer vore passagerer«, siger han til DR.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her