Karin Falkencrone blev i aftes smidt ud af Venstre med øjeblikkeligt varsel efter et bestyrelsesmøde i partiets vælgerforening i Fredensborg-Humlebæk. Eksklusionen har ligget i luften siden de dramatiske begivenheder dagene omkring valget, hvor Karin Falkencrone blev landskendt ved at gå bag om sine partikolleger i en aftale med De Radikale, Alliancen, SF og Socialdemokraterne. Nu er det altså en realitet, at Venstre siger farvel til Falkencrone, hvilket vælgerforeningsformand Mogens Grunnet blandt andet begrunder på følgende vis: »Karin Falkencrone har forhandlet med oppositionen i stedet for Venstre og den borgerlige fløj og er dermed skyld i, at de borgerlige partier ikke kan udnytte valgets flertal, men i stedet må acceptere en konstituering dikteret af oppositionen«. Falkencrone mødte ikke op Falkencrone fik kun knap 200 personlige stemmer, og eftersom der skal omkring 700 stemmer til et mandat, er hun gået over til oppositionen med et stort antal listestemmer. I bestyrelsen sidder 19 medlemmer, og beslutningen var enstemmig blandt de 16 fremmødte. To havde meldt afbud med lovligt forfald, mens Karin Falkencrone, der efter vedtægterne havde lov til at forsvare sig med en bisidder, ikke mødte op. »Det overrasker os ikke. Vi havde fået en tilkendegivelse om, at hun ikke ville deltage«, siger Mogens Grunnet, der derfor måtte give Falkencrone beskeden telefonisk og per e-mail søndag aften.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























