Der er åbenbart ingen ende på overraskelserne fra Københavns Rådhus. Ugers tumult af historisk karakter endte i en fredsaftale, der betød, at borgmesterposterne blev fordelt i løbet af få minutter. Ritt Bjerregaard (S) betalte de borgerlige 100.000 kroner for aftalen. Det skete i form af posten som næstformand i Københavns Energi, der gik til Jesper Schou Hansen fra Venstre. Det var prisen for på forhånd at få at vide, om Venstre ville snuppe en af de borgmesterposter, som enten de radikale eller SF havde udset sig. Dermed kunne Ritt Bjerregaard fordele posterne i sin egen lejr. Pind klappede ikke Ritt Bjerregaard blev klappet op i overborgmesterstolen af alle, bortset fra valgets største taber, Søren Pind. »Valgkampe kan være hårde, og det kan konstitueringer også. Sådan er politik også, og det er sådan set på sin plads. Uenighed er et grundvilkår i demokratiet«, sagde Ritt Bjerregaard i sin første tale. Hun mistede på tre dage Finn Rudaizky og Winnie Berndtson. Og dermed tabte socialdemokraten Thor Buch Grønlykkes sin borgmesterpost til Mogens Lønborg (K). Ikke som på Christiansborg Den var dog kun havnet hos Socialdemokraterne, fordi Venstres Wallait Khan tre dage efter valget blev løsgænger. »Nu handler det om at få uenighederne til at mødes. Kunsten er at skabe flertal, og ikke som på Christiansborg, hvor oppositionen må sidde udenfor og vente«, sagde Ritt Bjerregaard videre. Det lykkedes som bekendt ikke i hendes egen gruppe. Efter mødet på rådhuset indrømmede hun, at hun selv har begået fejl: »Ja, men dem vil jeg ikke underholde med her«. Men det ville tidligere gruppeformand, Johannes Nymark: »Der er ikke fundet en rigtig balance mellem erfaring og fornyelse«. Berndtson bliver ekskluderet Socialdemokraternes sorte får Winnie Berndtson strøg langs muren hastigt væk. Hun bliver nu ekskluderet, nøjagtig det samme er sket for Wallait Khan. De nyvalgte borgmestre blev derimod stående. Den eneste, som var klar med sin politik, var den nye teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam (R): »Det skal være lettere at være cyklist og sværere at være bilist«. Dermed satte han kød på Ritt Bjerregaards sidste ord i tiltrædelsestalen: »Spillet er ikke slut. Det er først nu, det begynder«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























