Ecstacy, kokain og amfetamin er sjovere end øl og vodka. Det synes at være holdningen blandt et stigende antal unge piger. Men for en del af dem slutter festen tidligt. De ender på en psykiatrisk skadestue. I 2004 blev 3.172 unge piger mellem 15 og 24 indlagt på en psykiatrisk skadestue, skriver metroXpress. Det er to en halv gang så mange som i 1996, hvor 1.263 blev indlagt. Stoffer populære Stigningen kan blandt andet forklares ved, at det er blevet mere populært blandt unge kvinder at tage stoffer, mener overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom. »Flere unge må en tur forbi skadestuen på grund af stoffer. Og det er især piger,« siger Henrik Rindom, der efterspørger en bedre registrering af de unges weekendmisbrug, når de havner på skadestuerne. »Lægerne spørger for lidt til baggrunden for, hvorfor pigerne er havnet på skadestuerne. Derfor har vi ingen tal på det,« siger Henrik Rindom. Lettere at holde stilen Hans erfaring med unge misbrugere er, at forældre opdrager deres piger til at mene, at det er ulækkert og bøvet at være fuld, men der bliver ikke talt om stoffer. Derfor opfattes det som mere acceptabelt og lettere at holde stilen, når man er høj på ecstacy eller kokain, blandt pigerne. »Drenge tager stadig flest stoffer, men pigerne haler ind på dem. Det er fem procent af drengene og tre procent af pigerne, der har prøvet kokain blandt de 16-20-årige,« siger konsulent Anne Marie Sindballe fra Sundhedsstyrelsen. Ifølge Anne Marie Sindballe har Sundhedsstyrelsen dog ikke klare tal på, hvor mange unge piger der jævnligt bruger stoffer til en tur i byen. Heller ikke på de psykiatriske skadestuer har man et samlet overblik over, hvor mange af indlæggelserne der skyldes stoffer. Kemisk tidsalder Men både hos behandlere og politi er der ingen tvivl. De unges holdning til stoffer har ændret sig. »Vi lever i en kemisk tidsalder. Jeg bestemmer selv, hvornår jeg vil være oppe og gå i byen, og hvornår jeg vil sove. Sådan forklarede en ung mand for nylig sit weekendforbrug af speed, kokain og ecstacy over for mig,« siger chef for Københavns Politis Narkoafdeling, Ole Wagner til metroXpress. Han efterlyser målrettet information til de unge om, hvor farligt et weekendmisbrug er. »Jeg tror ikke, de er helt klar over, hvor farligt det er for psyken,« siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De er begge ude af Folketinget efter 20 år: »Jeg har ikke haft nogen plan B, for så er du jo ikke nok dedikeret«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























