Rige EU-lande vil ikke betale mere til budgettet

Lyt til artiklen

Formanden for EU-Kommissionen, Jose Manuel Barroso, ramte hovedet på sømmet, da han mandag aften karakteriserede det britiske forslag til et nyt EU-budget som »uacceptabelt«. Det fastslår den europapolitiske chefrådgiver i Dansk Institut for Internationale Studier, Anne Mette Vestergaard. Hun savner især flere penge til forskning og uddannelse, hvilket også ventes at være et af de danske ønsker. Men de rige EU-lande vil ikke betale mere til EU-kassen. Uambitiøst forslag »Forslaget ER meget uambitiøst, men på den anden side nogenlunde, som man kunne forvente«, siger Anne Mette Vestergaard. Hun ser forslaget som et udtryk for, at den britiske premierminister Tony Blair måske gerne har villet noget, men ikke har kunnet se nogen form for betalingsvillighed, uanset hvor han kiggede hen - heller ikke hos sin egen finansminister Gordon Brown. Slaget slås på regionalstøtten Også europolitisk chef i Dansk Industri, Lykke Friis, ser Barrosos udtryk som rammende. Samtidigt henviser hun dog til, at netop det syvårige budgetforlig bliver den klart største enkeltsag i portugiserens formandstid. »Og det betyder, at hvis han skal markere sig som en stærk kommissionsformand, så skal det være nu. Derfor ser vi ham melde så stærkt ud«, siger Lykke Friis. Det britiske forslag går ud på at spare cirka 25 milliarder euro i forhold til det forslag, der i juni førte til sammenbrud på et EU-topmøde. Det vil især gå ud over regionalstøtten til de øst- og mellemeuropæiske lande, og netop det område forudser Lykke Friis og Anne Mette Vestergaard som en af de marker, hvor slaget for alvor kommer til at stå.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her