Bevar gruppeeksamen! Sådan lyder den klare besked fra en underskriftsindsamling, som studerende ved Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter har sendt i luften. Mere end 7000 undervisere og studerende har skrevet under på hjemmesiden www.bevargruppeeksamen.dk, og Karina Søborg fra Studentersamfundet ved Aalborg Universitet er ovenud tilfreds. Sikrer kollektiv arbejdsindsats »Jeg håber virkelig ikke, at regeringen vil ignorere de mennesker, der sidder i de faglige miljøer og ved, hvad det her drejer sig om«, siger hun. De studerende mener, at muligheden for gruppeeksamen er en vigtig forlængelse af en kollektiv arbejdsproces. Samtidig understreger de, at der allerede i dag bliver givet individuelle karakterer.
Studerende protesterer mod forbud mod gruppeeksamen
Lyt til artiklen