Fogh: Usolidarisk og skuffende EU-udspil fra briterne

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kalder det britiske formandsskabs forslag til EU's kommende budget for »usolidarisk« og »skuffende« - Foto: Thomas Borberg
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kalder det britiske formandsskabs forslag til EU's kommende budget for »usolidarisk« og »skuffende« - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Det britiske forslag til EU's nye budget er »usolidarisk« og »skuffende«, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Han afviser forslaget til budgettet for 2007 til 2013, som det britiske formandsskab netop har fremlagt. »Det er mangel på solidaritet, når man har gennemført en udvidelse, der har været i alles interesse, og den plan så indeholder, at de rige lande ikke er parate til at betale, hvad fællesskabet koster«, siger Anders Fogh Rasmussen. Tager fra de fattige og giver til de rige Statsministeren mener, at briterne lægger på til en kraftig beskæring af tilskuddet til specielt de nye lande i Unionen. Det britiske formandsskab lægger op til at skære 100 milliarder kroner i støtten til de nye EU-lande i Øst- og Mellemeuropa. »Det giver en forkert profil af EU, som et fællesskab, hvor de rige lande ikke er parat til konesekvenserne af fællesskabet«, siger han, og understreger, at man må lytte til de nye landes ønsker. Desuden kritiserer Fogh, at forslaget indeholder rabatter til de rige lande, og at der ingen modernisering er i budgetforslaget. Fogh ønsker et mere fremadsynet og moderne budget, hvor emner som forskning og udvikling sættes i højsædet. Derudover vil han ikke høre tale om at den britiske rabat, som i forvejen er høj, forslås at stige yderligere. Han tager i morgen til middag hos den nyslåede kansler Merkel i Tyskland, hvor han blandt andet vil diskutere udspillet. S: Skamfuldt forslag Også blandt Socialdemokraterne tages der skarpt afstand fra briternes budgetforslag. Den socialdemokratiske EU-ordfører Svend Auken kalder udspillet en »skamfuld slutsten på et af de ringeste formandskaber EU har oplevet«. Han advarer på det kraftigste regeringen imod at sige ja til forslaget. »Vi vil ikke give mandat til en aftale, der flytter betydelige beløb fra de fattige lande til de rige lande i EU«, siger Svend Auken. Uacceptabelt Han kalder det helt uacceptabelt, at de fattigste EU-lande skal betale for, at briterne kan beholde deres særlige EU-rabat, som oven i købet vil være stigende i de kommende år. Forslaget vil samtidig betyde øgede udgifter for Danmark, fordi Danmark er et af de lande, der betaler mest til den britiske EU-rabat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her