R spillede på to heste til det sidste

Til det sidste truede de radikale i København med at forlade Ritt Bjerregaard (S) og i stedet indgå konstitueringsaftale med de borgerlige. Helt frem til kort før klokken 17 mandag eftermiddag overvejede Venstre en radikal henvendelse, der gik ud på, at Klaus Bondam skulle være førstevælger til en borgmesterpost i en ny valggruppe med V, K og R. Kamp om magten Dermed føjes endnu en facet til det historisk spegede magtspil i København, der udadtil har formet sig som et tæt parløb mellem Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam - og med SF og Enhedslisten i et nært makkerskab. Men de radikale spillede på to heste. På møderne med S, SF og Enh luftede de radikale flere gange muligheden for at skifte kurs gennem en konstitueringsaftale med V og K. Så sent som to timer før konstitueringsmødet henvendte den radikale strateg Anders Thomsen sig til Venstres leder, Martin Geertsen. Han ville kende Bondams muligheder, hvis R gik sammen med de borgerlige. »Vi sagde åbent (i forhandlingerne med S, SF og Enh, red.), at vi kunne tage andetvalget til en borgmesterpost med over i den borgerlige lejr, hvis det skulle være. Det eneste, vi gjorde, var at sikre, at vi ikke stod med en tom trussel«, siger Anders Thomsen, der har ledsaget Bondam under forhandlingerne. Han bedyrer, at der ikke var tale om seriøse forhandlinger. Førstevælger Hele spillet handlede om retten til at vælge borgmesterposter først. Socialdemokraten Winnie Berndtsons flugt til de borgerlige betød, at Martin Geertsen kunne vælge som nummer 3. SF og de radikale, der begge har syv mandater, forhandlede indædt om, hvem der skulle vælge som henholdsvis nummer 2 og 4 - med risiko for at miste de borgmesterposter, de havde sikret sig før Berndtsons flugt. Ingen vidste nemlig, at Geertsen blot var interesseret i at beholde posten som kultur- og fritidsborgmester. Venstres formand i København, Niels M. Knudsen, oplyser, at han og Martin Geertsen først 40 minutter før konstitueringsmødet afslog henvendelsen fra den radikale lejr. En henvendelse, som Niels M. Knudsen selv betegner som et »tilbud« om et radikalt-borgerligt samarbejde mod at sikre Klaus Bondam retten til at vælge først blandt de borgerlige. »Jeg blev præsenteret for en model, hvor de radikale skulle gå sammen med os på den betingelse, at de fik andetvalget. Men det ville betyde, at vi i Venstre ville ryge ned og skulle trække lod om at vælge borgmesterpost nummer 4 eller 5. Det sagde vi nej til«, forklarer Niels M. Knudsen. Skinger tone Umiddelbart inden valget langede Klaus Bondam hårdt ud efter de borgerlige og betegnede det bl.a. som »opløftende«, at »Venstre og deres skingre toner« ikke vandt fodfæste i København. SF's gruppeformand, Bjarne Fey, har oplevet den radikale forhandlingsstrategi som »halvhjertet«. »På den ene side siger man, at man er parat til at føre Ritts boligpolitik igennem. Samtidig arbejder man aktivt for at få kontakt med de borgerlige. Det undrer mig, og det giver et mudret billede. Men for de radikale var borgmesterposten åbenbart vigtigere end politikken«, siger Bjarne Fey. Klaus Bondam understreger, at han ikke selv har talt med nogen i den borgerlige lejr, og at dette scenario ikke har været oppe at vende. »Men hvis det var kommet op, så ville min opfordring have været, at vi ikke skulle have fulgt ideen«, siger Bondam, der endte med at blive andenvælger efter S - og dermed sikrede sig posten som teknik- og miljøborgmester i en aftale med S, SF og Enh.