To skibe kolliderer i Storebælt

Lyt til artiklen

Den 23 mand store besætning på bulkcarrieren 'Vertigo' måtte gå i bådene, da den kolliderede med bulkcarrieren 'Ziemia Lodzka' i T-ruten mellem Langeland og Agersø i Storebælt, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK). Besætningen blev reddet om bord i 'Stena Carrier', der lå i nærheden. Kraftig slagside 'Vertigo' fik kraftig slagside ved kollisionen, og stillede sig på bunden af Storebælt. 'Ziemia Lodzka' fik kun mindre skader ved kollisionen. Ingen af skibene havde lods om bord, oplyser den vagthavende officer hos SOK. Miljøskibene 'Gunnar Seidenfaden' og 'Mette Miljø' var hurtigt på stedet, men umiddelbart var der ikke tegn på olieudslip. Søfartsstyrelsen er i gang med at opklare, hvorfor de to skibe stødte sammen. Gik i redningsbådene Skibet fra Liberia fik mindre skader og er ankret op tæt på uheldsstedet, hvor det venter på, at kaptajnen kan afhøres og på, at omfanget af skaderne kan besigtiges i dagslys. Ingen af fartøjerne havde lods om bord. Men skibene er heller ikke af en størrelse, hvor de bliver anbefalet at søge lodsbistand, når de bevæger sig ind på den tæt trafikerede, men snævre sejlrute. Tekniske undersøgelser venter Hvordan sammenstødet kunne ske, vides endnu ikke. Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed skal nu gennemføre tekniske undersøgelser og afhøringer af søfolkene for at klarlægge forløbet i minutterne op til de to skibe uheldige møde. Samtidig skal det undersøges, om fartøjerne levede til kravene for søfarten. 'Vertigo' blev så sent som den 29. november kontrolleret i den polske havneby Stettin, hvor skibet fik seks anmærkninger ved havnekontrollen. Er blevet tjekket I september høstede hun ni anmærkninger i Muuga i Estland. De behøver dog ikke at dække over væsentlige og afgørende fejl og mangler. 'Ziemia Lodzka' blev kontrolleret i juni og fik ingen bemærkninger. De 23 nødstedte søfolk fra bulkcarrieren 'Vertigo' blev fra deres redningsbåde taget op af 'Stena Carrier', der lå i nærheden. Den kan ikke gå i havn i Korsør, så de måtte stige om til minerydderen 'Støren', der bragte dem i land. Deres fartøj blev onsdag morgen bevogtet af miljøskibet 'Gunner Seidenfaden', der advarede forbipasserende fartøjer mod det havarerede skib, der rager op over vandet. Umiddelbart er der ikke tegn på forurening fra skibene. 'Vertigo' sejlede med jernvarer, mens 'Ziemia Lodzka' var lastet med fosfat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her