Dødstrusler mod Muhammed-tegnere

Lyt til artiklen

Det begyndte som en protestdemonstration for snart to uger siden med nogle tusinde deltagere i den pakistanske hovedstad Islamabad. Men det er endt i vidtrækkende dødstrusler mod de danske tegnere bag Morgenavisen Jyllands-Postens omdiskuterede karikaturer af profeten Muhammed og en udlovet dusør svarende til 50.000 kroner til den eller dem, der kan forvandle truslerne til virkelighed, skriver Berlingske Tidende. Omtalt i medier og på løbesedler Ifølge den danske ambassadør i Islamabad, Bent Wigotski, er den kontante belønning for at dræbe tegnerne der i truslen bliver omtalt som 'tegneren' stillet i udsigt af det religiøse parti Jamaat-e-Islami og dets ungdomsorganisation, der også har krævet Danmarks officielle repræsentanter ud af landet. Danmark har straks orienteret de pakistanske myndigheder om dusøren og dødstruslerne fra partiet, der er nationalistisk og fundamentalistisk. Partiet har siden demonstrationen fået budskabet spredt gennem medier og diverse løbesedler. Advarsel til rejsende Den danske ambassade i Pakistan advarer nu via Udenrigsministeriets rejsevejledning alle kommende besøgende fra Danmark om den forøgede trussel med direkte henvisning til tegningerne i Jyllands-Posten der »af mange muslimer anses for krænkende og blasfemiske«, som det formuleres på Udenrigsministeriets hjemmeside. »Tegningerne er blevet omtalt i pakistansk presse og har fremkaldt protester samt dødstrusler mod tegnerne«, hedder det i rejsevejledningen. Ambassadør tager afstand Den pakistanske ambassadør i Danmark, Javed Qureshi, tager kraftigt afstand fra dødstruslen. »Ingen regering i Pakistan vil nogensinde støtte sådan noget jeg er sikker på, at den siddende regering vil gøre noget ved sagen. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at en sådan dusør er i strid med pakistansk lov«, siger Javed Qureshi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her