Dødsdom mod tegnere er del af et politisk spil

Med skarpe tunger fordømte danske politikere i går det pakistanske parti Jamaat-e-Islamis ungdomsorganisation, som har udlovet en dusør for at dræbe 12 danske Muhammedtegnere. Socialdemokraterne krævede en redegørelse, og statsministeren sammenlignede dødstruslen med Salman Rushdie-sagen. Men truslen mod de tolv danske tegnere har ikke samme alvorlige karakter, mener Karen-Lise Johansen Karman, som forsker i fatwaer ved Aarhus Universitet. Ikke religiøse autoritet »Man skal ikke bagatellisere sagen, men umiddelbart tyder det ikke på, at der står en højtstående, religiøs autoritet bag truslen. Det betyder, at truslen ikke indeholder en religiøs forpligtelse, og jeg forventer derfor ikke, at den på nogen måde vil få samme indflydelse blandt religiøse muslimer verden over, som sagen om Salman Rushdie fik«, siger Karen-Lise Johansen Karman. Hun mener, at afsenderen - en pakistansk ungdomsorganisation under det religiøse parti Jamaat-e-Islami - bruger religionsspørgsmålet til at styrke partiets politiske profil. »Muhammed-tegningerne er blevet gjort til en stor sag, og man bruger den til at positionere sig i den indenrigspolitiske debat ved at udtrykke sin forargelse«, siger hun. Beløbet for lille Lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet dr.phil. Jørgen Bæk Simonsen er enig. »I muslimske lande inklusive Pakistan er der en politisk situation, hvor det handler om at tage afstand til Jyllands-Postens tegninger. Det er det, man gør i denne sag, og på grund af den retoriske tradition, hvor dødsdomme er blevet en hyppig foreteelse, er man nødt til at sætte trumf på ved at udlove en dusør på tegnernes hoveder«, siger han og tilføjer, at dusøren næppe får nogen konsekvenser. »Der er en vis usikkerhed om, hvad der er blevet sagt og af hvem. Beløbets størrelse forekommer mig at være mærkværdigt lille sammenlignet med det, vi ellers har set, og jeg tvivler på, at nogen vil slå ihjel for 50.000«.