Flere unge rammes af tarmsygdom

Stærke smerter, forringet livskvalitet og måske et farvel til et socialt liv med kameraterne. Det er nogle af konsekvenserne for mange af de ca. 25.000 danskere, særligt børn og unge, der rammes af en kronisk tarmsygdom. En undersøgelse lavet af analysefirmaet ACNielsen viser, at antallet af danskere, der rammes af de alvorlige tarmsygdomme, Crohns sygdom og colitis ulcerosa, er seksdoblet de sidste 25 år. Særligt de helt unge bliver ramt. Afføring i bukserne »Det er aldrig nemt at få en kronisk sygdom, når man er teenager, men det er særlig svært, fordi tarmsygdomme er meget tabubelagte«, siger Bente Buus Nielsen, landsformand for Colitis-Chrohn Foreningen: »Det handler om diarre, man kan komme til at have afføring i bukserne, og den slags er svært at snakke med kammeraterne om. Det er utroligt svært at håndtere i den alder. Er du over 20 år, så gør din livserfaring og modenhed, at du har nemmere ved at tackle det«. Smerter, vægttab og træthed Crohns sygdom er en kronisk betændelsestilstand i maven, der giver feber, smerter, vægttab og træthed. Ofte må man operere, som regel flere gange, og omkring 10 procent af patienterne får en stomi. »Sygdommen kan være meget ubehagelig«, siger overlæge Jan Fallingborg, Aalborg Sygehus: »Men det værste er, når man må operere, og fjerne så meget af tarmen, at man ikke kan optage nok ernæring. Og når der skabes huller og betændelsen borer sig ud fra tarmen til andre steder i kroppen - f.eks. underlivet«. Sociale liv i fare Sygdommen bryder typisk ud, mens man er mellem 15 og 25 år gammel, og de senere år har man set en stigning i udbrud blandt helt unge - ned til tiårsalderen. De unge med kronisk tarmbetændelse kan have svært ved at gennemføre en uddannelse og have et socialt liv, forklarer Bente Buus Nielsen: »Sygdommen er særlig aggressiv hos børnene. De har det ofte rigtig dårligt og sover enormt meget. Hvis det lykkes dem at komme i skole, bruger de kræfterne der, og så har de ikke energi til at dyrke sport, gå til fester eller andre aktiviteter. Og så kan man jo nemt blive isoleret«. Vi får for lidt snavs Selv om der konstateres omkring 950 nye tilfælde om året, kender man ikke årsagen til sygdommen. Den findes især i den vestlige verden, og en af teorierne er, at den skyldes det moderne hygiejnesamfund og fødevarebehandling. »En velfærdssygdom,« kalder Jan Fallingborg den: »Man ved, at stigningen sker i de rige områder af verden. En af årsagerne kunne være for kraftig hygiejne eller for raffineret kost. Immunforsvaret bliver simpelthen ikke testet nok - vi får for lidt snavs«. Både patientforeningen og læger efterlyser mere forskning i sygdommen, bl.a. fra medicinalindustriens side. »Men vi mærker heldigvis en stigende interesse - måske fordi det er gået op for samfundet, at der bliver stadigt flere af os, og at vi ofte er en dyr gruppe, fordi en stor procentdel ikke kan bestride et arbejde«, siger Bente Buus Nielsen.