Dødsfaldet sker på Kultorvet midt i København. Det er en fredag formiddag i marts i år. En mand falder sammen i menneskemylderet. Forbipasserende forsøger genoplivning. Ved ankomsten til Rigshospitalet erklæres manden, Erik Vagner Nielsen, død af hjertestop. Dagen efter dødsfaldet bliver Erik Vagner Nielsens lillesøster i Hvidovre urolig. De havde ellers aftalt, at han skulle ringe. Hun kontakter sin anden bror, Gert Fallesen, i Kalundborg. Han har ikke hørt noget. Hun tager også hen til hans lejlighed i Hvidovre. Ingen hjemme. Efterlyses af politiet Søndag ringer søsteren rundt til samtlige hospitaler i København. Deriblandt Rigshospitalet, som ikke kender til Erik V. Nielsen. Også politiet i Rødovre bliver kontaktet om søndagen - de sætter en efterlysning i gang. Søsteren ringer på ny rundt til hospitalerne og politiet mandag. Alle inklusive Rigshospitalet siger, at de ikke har registreret nogen med det navn. Men næste dag, tirsdag, kommer en patrulje fra Hvidovre/Rødovre Politi til søsterens hjem. Erik er død. Det har han været siden fredag, fortæller betjentene. Han har hele tiden ligget på Rigshospitalet. »Hvordan kan sådan noget overhovedet ske«, spørger Gert Fallesen i et brev til Rigshospitalet fire dage efter dødsfaldet. »Hvorfor kontakter hospitalet ikke de pårørende eller politiet med det samme? Jeg synes ikke, man kan være bekendt at behandle folk sådan. Jeg er nu så knuget af sorg og så rasende, at jeg forventer et hurtigt svar fra jer meget hurtigt«, skriver han. Ud over ængstelsen og uvisheden - og forbitrelsen over ikke at få ren besked - er Erik Vagner Nielsens søskende i dag også meget berørt af en anden konsekvens af den rodede sagsgang: Erik Vagner Nielsen fik ikke opfyldt sit skriftlige ønske om at donere sit legeme til lægevidenskaben. Da der gik så lang tid, uden at de pårørende blev fundet, ville Medicinsk-Anatomisk Institut ikke have liget - det havde ligget for længe på hospitalet. Svaret Rigshospitalets bidrag til opklaringen kom i form af et brev efter nogle uger fra hospitalsdirektør Jørgen Jørgensen. Hans redegørelse fastslog, at Erik Vagner Nielsen var blevet indbragt til TraumeCentret, hvor han blev erklæret død kl. 11.45. »Rigshospitalets TraumeCenter og Akut Modtagelse har fulgt de sædvanlige procedure, og det har desværre ikke været muligt for centret at klargøre årsagen til, at det ikke var muligt for Deres søster ved telefoniske forespørgsler henholdsvis søndag den 6. og mandag den 7. marts 2005 at få oplyst, hvad der var sket med Deres bror«, hedder det i brevet. Hospitalsdirektøren »beklager dybt«. Den »sædvanlige procedure« er, fremgår det også, at afdelingssygeplejersken i akutmodtagelsen kontakter Rigshospitalets information og underretter om, at der er kommet en person ind med det og det navn. Politie var orienteret Informationen bliver dermed i stand til at henvise bekymrede pårørende til akutmodtagelsen. Hvem der har kludret i det - politi eller hospital - er svært at sige. Af sygeplejerapporten, som Politiken har fået indsigt i, fremgår det, at politiet var orienteret. Samt at politiet lovede at finde og underrette de pårørende. Sygeplejersken nævner i rapporten her både Station City og Hvidovre Politi. På foranledning af Politikens henvendelse har hospitalet talt med den sygeplejerske, der modtog Erik Vagner Nielsen. Hun mener at have kontaktet pårørende på et telefonnummer, der var angivet på et kort i den dødes lommer. Men uden resultat. Ifølge både sygeplejerapporten og brevet fra Rigshospitalets direktør til de efterladte meddelte Københavns Politis Station City (Station 1) på Halmtorvet senere, at der slet ikke var nogen pårørende! Nok var Erik Vagner Nielsen enlig og barnløs - men han havde fire søskende. Det skal tilføjes, at Erik Vagner Nielsen blev bortadopteret som lille, og at de to halvsøskende, Gert Fallesen og lillesøsteren, først fik kontakt med ham for seksten år siden. Spørgsmålet er, om halvsøskende kan forvente at blive orienteret af politiet? Havde telefonnumre i lommen Det spørgsmål kan kun besvares med et JA, mener Gert Fallesen. Simpelthen fordi navne og telefonnumre på søskende og andre fandtes i rigt mål i Erik Vagner Nielsens lommer. Efter to måneder fik den afdødes søskende tilsendt kontanterne fra hans pung fra Rigshospitalet - sammen med ur, briller, mobiltelefon, nøgler og dankort. Men Erik Vagner Nielsens søskende kunne ikke forstå, hvor selve pungen var blevet af. Gert Nielsen ringede til Rigshospitalet. De mente ikke, der var mere. »Men så fortalte jeg dem, at jeg vidste, at han i hvert fald ikke er gået nøgen rundt på gaden, og at vi manglede hans pung med en del kort - heriblandt det for mig vigtige donorkort«, fortæller Gert Fallesen Da hospitalet fandt ud af, at der faktisk var flere effekter, hentede Gert Fallesen dem selv. Og fik udleveret hans tøj, pung plus de kort, der yderligere var - herunder brorens donationskort til Panum Instituttet. Med søsterens navn og adresse samt telefonnummer bagpå. Ovenover har Erik Vagner Nielsen endda skrevet: »My Sister«. Desuden fik familien Eriks adressebog med en række navne og telefonnumre tilbage fra hospitalet. I den stod numre på søskende og naboen blandt andet. Tre politistationer Ifølge Rigshospitalet var det altså Station City, der blev kontaktet af hospitalet - og som senere fastslog over for hospitalet, at der ikke var nogen pårørende. På Station City oplyses det dog til Politiken, at der ikke er skrevet nogen rapporter om sagen. Politiken har talt med sekretariatschef Henning Munk Plum på Station City, og han kan i sit computersystem se, at hans kolleger på Station 3 på Bellahøj - som Rigshospitalet hører under - har lavet en notits til døgnrapporten om, at en mand blev indlagt med hjerteproblemer på Rigshospitalet efter at være faldet om på Kultorvet. Notitsen fra Station 3 siger også, at pårørende ikke er underrettet. Rødovre Politi oplyser til Politiken, at man her efter søsterens fornyede henvendelse om tirsdagen - altså fire dage efter dødsfaldet - selv fandt frem til en læge på Rigshospitalet, der kunne bekræfte dødsfaldet. Hospitalet oplyste, at der ikke var lavet dødsattest endnu, fordi man afventede et eventuelt krav fra politiet om ligsyn. Noget som kun udføres ved mistanke om en forbrydelse eller lignende. Rødovre Politi satte sig herpå i kontakt med Københavns Politi for at høre, om man her krævede ligsyn. Men her havde man ikke nogen sag. I dag sidder Gert Fallesen med en mistanke om, at myndighederne ikke har gjort sig umage med at afklare den afdødes familieforhold. Måske fordi der tilsyneladende ikke var nogen børn eller ægtefælle. Og fordi man ved et hurtigt blik på Erik Vagner Nielsens ansigtstræk kunne forledes til at tro, at han var alkoholiker. Selv om han ikke var det. »Men det er vel lige meget, hvordan man ser ud, eller hvem man er. Vi har vel alle krav på, at samfundet tager opgaven alvorligt, når vi dør«, spørger Gert Fallesen.