»Nu må samfundet træde i karakter og give de skyldige maksimumstraffe. De latterligt lave domme, som er givet til nogle af de mænd, der har misbrugt pigen, skal skærpes«, siger bilforhandler Peter A. Petersen fra St. Emmerske ved Tønder. I weekenden startede han en folkeprotest for at få de implicerede i pædofilisagen fra Tønder-området, hvor en tiårig pige har været udsat for incest og seksuelt misbrug af flere mænd, idømt maksimumstraffe. Desuden kræver han øjeblikkeligt de anklagede sat bag tremmer. Går stadig frit rundt Den sønderjyske bilforhandler mener, at det krænker folks retsbevidsthed, at tre af de pædofile er blevet idømt mellem 1 års og 16 måneders fængsel, og at en af de dømte, som har tilstået at have begået seksuelle overgreb på barnet, stadig går frit rundt i lokalsamfundet. »Jeg har allerede modtaget flere hundreder sympatitilkendegivelser i form af underskrifter. Måske hen ved et tusind, og jeg tvivler ikke på, at tilslutningen bliver enorm og landsdækkende«, siger Peter A. Petersen, der har sat fristen for indlevering af underskrifter til 12. december. »Derefter vil jeg gå til justitsministeren og personligt aflevere protesterne på hendes skrivebord«, tilføjer han. Hærværk mod den pædofiles hus To mænd er hver blevet idømt 1 års fængsel, mens en tredje, der er 74 år, forrige fredag blev idømt 16 måneders fængsel. Alle tre domme er af anklagemyndigheden blev anket til skærpelse, mens den 74-årige har kontraanket for at få mildnet straffen. Vreden over, at han stadigvæk går frit rundt i lokalområdet, har fået hærværksmænd til at smadrevinduer i hans hus over nogle nætter. Senest natten til søndag, da der blev smadret 23 sprossevinduer. Politi bevogter huset Politiet har skærpet patruljeringen omkring mandens hjem i Abild ved Tønder, og natten til i går var der stille omkring huset. Initiativtageren til folkeprotesten, Peter A. Petersen, tager afstand fra denne form for selvtægt. »Det er ikke den vej, vi skal gå«, konstaterer han. Flere mænd eftersøges Foruden de tre dømte er pigens far, der lod de pædofile mænd udnytte datteren, og yderligere to mænd varetægtsfængslet i sagen. Politiet mener, at flere mænd har forbrudt sig mod barnet, og fortsætter jagten på gerningsmændene. Senere på ugen har socialminister Eva Kjer Hansen (V) sat en tidsfrist for at blive orienteret om, hvad der fra de lokale socialmyndigheders side er gjort for at skride ind over for misbruget. Allerede sidste år havde Løgumkloster Kommune nemlig mistanke om, at pigen var udsat for sexmisbrug. Familien flyttede imidlertid til Tønder Kommune, der fik sagsakterne overdraget uden øjeblikkeligt at tage affære for at undersøge, hvad der foregik i hjemmet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























