Der er brug for systematisk at vurdere, om personer, der rammes af en hjerneskade, efterfølgende kan køre bil. I dag er det ofte tilfældigt, om personer med hjerneskade får testet deres køreevne, og om de overholder et eventuelt kørselsforbud, og derfor kan de udgøre en fare i trafikken, viser en rapport fra Videnscenter for Hjerneskade. Retningslinjer »Fremover er der brug for fælles retningslinier og en standard, så når man er indlagt, så bliver man vurderet, og der bliver taget stilling til, om man kan køre«, siger Brita Øhlenschlæger, der er sekretariatschef på Videnscenter for Hjerneskade. Hvert år rammes 15.000 danskere af en hjerneskade, og man regner med, at 60.000 danskere lever med en såkaldt erhvervet hjerneskade.
Hjerneskadedes køreegenskaber skal testes
Lyt til artiklen