En 46-årig dansker, Torben Andersen, blev skudt og dræbt, da røvere søndag gik til angreb på en klub i Boko uden for Dar Es Salaam i Tanzania. Også et seksårigt barn blev slået ihjel under angrebet, mens tre andre blev såret, da seks-syv mænd stormede klubben, oplyser det franske nyhedsbureau AFP. Satte sig til modværge De bevæbnede mænd brød ind i klubben, hvor der blev holdt konfirmationsfest, og begyndte at true sig til værdier fra de tilstedeværende. Torben Andersen blev dræbt, da han satte sig til modværge, oplyser kontorchef Lars Thuesen fra Udenrigsministeriet. Ifølge den regionale politichef, Alfred Tibaigana, blev danskeren og den lille pige dræbt på stedet. Den dræbte dansker boede i Boko-området nord for Dar es Salaam sammen med sin tanzaniske hustru, og han var også far til et barn.
Dansker dræbt på natklub i Tanzania
Lyt til artiklen