Danske politikere afviser Blairs atomtanker

Denne aktivist viste i går i London, hvad Greenpeace mener om premierminister Blairs tanker. - Foto: AP
Denne aktivist viste i går i London, hvad Greenpeace mener om premierminister Blairs tanker. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mens premierminister Tony Blair satte atomkraft tilbage på den politiske dagsorden, meldte danske ministre debatten stendød i Danmark. Blair sagde i en tale til det britiske industriråd, at en ny generation af atomkraftværker vil indgå som en vigtig del af en kommende energiredegørelse. Ud over usikkerheden omkring fremtidens energiforsyning begrundede Tony Blair sin nye atomkurs med truende klimaforandringer, og at vedvarende energikilder ikke kan dække alle behov. Den britiske udmelding kommer samtidig med det europæiske miljøagenturs (EEA) nye rapport, der påpeger, at størstedelen af EU-landene, heriblandt Danmark, ikke vil kunne nedbringe udledningen af drivhusgasser som aftalt i Kyotoprotokollen fra 1997. Connie H. vil satse på højteknologier Miljøminister Connie Hedegaard (K) mener ikke, at løsningen på det problem er atomkraft, men derimod en satsning på udvikling af højteknologier som for eksempel brintenergi. »Vi traf et klart og fundamentalt valg i 1985, da Folketinget fravalgte atomkraft i Danmark. I stedet vil jeg hellere koncentrere mig om vedvarende energi og om at udvikle nye typer af energier«, siger hun. »Udbygning af den vedvarende energi« Energiminister Flemming Hansen (K) er enig. »Regeringen har ingen planer om at genoptage diskussionen af kernekraftens rolle i Danmark. Frem mod 2025 forventer jeg en markant udbygning af den vedvarende energi med især vindkraft«, skriver han til Politiken. Atomkraft er tabu Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet siger, at det er selvmord for danske politikere at diskutere atomkraft. »Det er blevet en del af vores politiske kultur. Mellem 85 og 90 procent af befolkningen vil tage afstand fra atomkraft helt uden at tænke over det. Det er blevet en selvfølgelighed. Noget, man ikke sætter spørgsmålstegn ved«, forklarer Johannes Andersen. Han forudser dog, at nogle af Folketingets partier vil sende prøveballoner på atomkraftspørgsmålet op i en sommerperiode: »Partierne vil udpege nogle bannerførere, der skal afprøve, om befolkningen er klar til at diskutere det«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her