En aftale om konstitueringen efter kommunalvalget i København faldt i aftes på plads. Endnu er der ikke sat navne på alle posterne, men det ligger fast, at 2. næstformandsposten i Borgerrepræsentationen, som var tiltænkt den omstridte afhopper Wallait Khan, bliver besat af en socialdemokrat. Partierne besluttede efter to en halv times forhandlinger at udskyde de afsluttende detaljer til efter weekenden, men aftalen ligger klar, oplyste overborgmester Ritt Bjerregaard (S) efter mødet med konstitueringspartierne S, R, SF og EL. Radikale tilfredshed med Khan De radikale har været meget skeptiske omkring afhopperen Wallait Khans rolle i aftalen. Og det var derfor en meget tilfreds Klaus Bondam, der kunne konstatere, at Wallait Khan selv havde trukket sig fra den tiltænkte post som 2. næstformand og ikke længere er en del af spillet om magten i København. »Wallait Khan har bidraget meget konstruktivt til, at vi har fundet en løsning, hvor vi kan komme ud med æren i behold og igen se Københavnerne i øjnene. Den tak skal han have«, sagde Klaus Bondam til Ritzau. Uklart hvilken post Khan får Hvilken post Khan i stedet får, vil parterne ikke ud med. »I de flere hundrede poster, der skal fordeles, er Wallait Khan ligesom de andre, der er ikke noget specielt med det«, sagde Ritt Bjerregaard. Hun ville heller ikke løfte sløret for hvilke personer, der har fået de resterende poster. »Vi har fordelt det bredt ud til mange forskellige medlemmer. Før de får beskeden, er der ikke nogen besked til pressen«, sagde Ritt Bjerregaard. Khan kan ikke få toppost Da Wallait Khan trak sig som kommende 2. næstformand, lod han en dør stå på klem for, at han kunne modtage posten, hvis politiet rensede ham for anklager. Men den går ikke: »Det kan han ikke. Næstformandsposter er noget, man vælger for fire år. Det er bundet, så det kan ikke blive før efter et valg«, fastslog Ritt Bjerregaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























