Regeringen vil afskaffe begrebet børnehaveklasse og i stedet lade børnene begynde skolelivet direkte i første klasse. Samtidig vil undervisningsminister Bertel Haarder (V) erstatte folkeskolens 10. klasse med en ny ungdomsuddannelse. I stedet bliver den nuværende 9. klasse omdøbt til 10. klasse. Dermed vil der fra skolestarten i august 2008 være 10 års skolepligt i Danmark. Modstand i Folketinget Oppositionspartierne i Folketinget bortset fra Dansk Folkeparti melder fra til forslaget. Socialdemokratiet, der er partner i aftalen om folkeskolen, er skeptisk over for forslaget om 10. klasserne, fordi det slagter 10. klasserne og efterskolerne, som vi kender dem i dag. Den gamle 10. klasse - 11. klassetrin - erstattes med en ny ungdomsuddannelse, der skal fungere som brobygning til erhvervsuddannelserne med to moduler på hver 20 uger med indbyggede praktikforløb. Modulerne skal også kunne bruges af efterskolerne, og ungdomsuddannelsen skal være åben for alle. Efterskoler frygter farvel til 10. klasse I dag tager over halvdelen af en årgang 10. klasse med, og dermed er eleverne en meget blandet skare. »Det er et farvel til den brede 10. klasse, hvor eleverne har forskellige ressourcer. Der vil være færre, der vil vælge det, og jeg tror at det over en forholdsvis kort periode vil betyde en afvikling af 10. klasse«, siger Efterskoleforeningens formand Anna Kolind til Ritzau. Efterskoleforeningen frygter, at ungdomsklassen vil gøre det ekstra år langt mindre attraktivt for de elever, der vil videre i gymnasiet. »På efterskolerne har vi ikke noget imod at gøre noget for de svageste. Men en vigtig del af efterskoleidéen er, at eleverne er blandet, så de stærke kan trække de svage op«, siger Anna Kolind.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























