Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kan ikke umiddelbart regne med Dansk Folkepartis støtte til at lægge de nuværende 10. klasser i folkeskolen i graven og erstatte dem af en ny ungdomsuddannelse. Partiets uddannelsesordfører, Martin Henriksen, er bekymret for forslaget om at gøre børnehaveklasserne til folkeskolens nye 1. klasse. »Jeg er bekymret for, om vi måske starter med det boglige for tidligt. Der skal også være plads til, at børn er børn«, siger han. Desuden ønsker Martin Henriksen efterskolernes rolle i det nye system undersøgt til bunds. Han mener dog, at Bertel Haarders forslag har mange positive sider i forhold til de forlydender, der har været om forslagets indhold.
DF stiller krav til Haarder om 10. klasse
Lyt til artiklen