Private og offentlige skove sælger brænde som aldrig før. Informationschef Martin Einfeldt, Dansk Skovforening, oplyser, at brænde nu er de private skoves vigtigste produkt. »Det skyldes en kombination af lave priser på ædlere trævarer og stor efterspørgsel på brænde«, siger Martin Einfeldt. Rekordsalg Ifølge Skov- og Naturstyrelsens nyhedsbrev Skov og natur tegner 2005 til at sætte rekord i salget af brænde. I perioden 1995 til 2004 steg salget af brænde fra statens skove med 15 procent, og væksten ser ifølge salgsleder Peter Chrois Møller, Skov- og Naturstyrelsen, ud til at fortsætte. »Ifølge en foreløbig opgørelse tyder det på, at 2005 bliver rekordår. Det passer også med de meldinger, vi får fra statsskovdistrikterne«, siger Peter Chrois Møller. Han er tilfreds med det øgede salg, der letter omstillingen af statens skove til naturnær skovdrift. De private skove tjener først og fremmest deres penge på selvskovere og sankere.
Skoven er bedst til brænde
Lyt til artiklen