Thor P. frygter kommunal overophedning

Lyt til artiklen

Danmark risikerer økonomisk overophedning næste år, hvis kommuner og amter bruger godt tre milliarder kroner mere end aftalt med regeringen. Hvis de ikke beskærer overforbruget, griber regeringen ind. Det fastslår finansminister Thor Pedersen (V) efter et samråd i Folketingets finansudvalg. Her kritiserede oppositionen, at han vil skrive en tekstanmærkning ind i finansloven for at få hjemmel til indgrebet. Med tekstanmærkningen vil finansministeren få ret til at skære det beløb i statens tilskud til kommuner og amter, som de næste år bruger ud over den ramme, som de aftalte med regeringen i juni. Opposition efterlyser indflydelse Oppositionspartierne mener, de dermed mister muligheden for at få indflydelse på et indgreb. Kommunerne lægger op til at bruge 2,2 milliarder kroner mere end aftalt, mens amternes overforbrug er ca. 800 milioner kroner. De skal gennemgå budgetterne inden den 15. februar. Ellers fremlægger finansministeren et idékatalog, forklarede han efter et møde i sidste uge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her