Minister vil tilskynde fædre til at tage barsel

Familie  og forbrugerminister Lars Barfoed vil tilskynde fædre til at tage barselsorlov. - Foto: Jens Dresling
Familie og forbrugerminister Lars Barfoed vil tilskynde fædre til at tage barselsorlov. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Nye regler skal tilskynde fædre til at tage barselsorlov. Men ellers er det småt med nyheder i en familiepolitisk redegørelse, som familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) har fremlagt. Oppositionen: Tyndt Oppositionen finder redegørelsen alt for uambitiøs. Der skal et stort og generelt løft til for hele daginstitutionsområdet, for at det batter noget for børnefamilierne, lyder kritikken. Lars Barfoed siger til Ritzau, at han vil forsøge sig med nye regler til at tilskynde fædre til at tage barselsorlov. Minister: Familier skal selv vælge Men han afviser på forhånd krav fra oppositionen om at gøre op med familiernes frie valg til at lade mødrene sætte sig på hele orlovsperioden. »Det kan godt være, at der er nogle muligheder for at øge fædrenes incitament til at tage orlov. Jeg er imod at lovgive, så vi tvinger familierne ind i et bestemt mønster med hensyn til, hvem der skal tage orlov hvornår. Det skal være familiernes eget valg. Men det kan være, at der på anden vis er nogle blokeringer for, at fædrene tager orlov, som vi kan gøre noget ved«, siger ministeren. Bedre barsel for højtlønnede I forhandlinger med regeringens finanslovpartner, Dansk Folkeparti, vil Lars Barfoed også se på, om barselsordningen for selvstændige erhvervsdrivende skal forbedres. Ministeren vil desuden undersøge, om barselsudligningsordningen for højtlønnede skal forbedres, så arbejdsgiverne får fuld refusion for lønudgifterne og ikke kun delvis som i dag. Barsel skal lovfæstes Socialdemokraterne og De Radikale vil have regler om, at en del af familiens barselsorlov øremærkes faderen, og at den del af familiens samlede barselsorlov bortfalder, hvis faderen ikke udnytter den. Ligeså vil SR give faderen en lovfæstet ret hos arbejdsgiveren til at gå på barselsorlov.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her