Socialdemokraterne oplever 'kommunal-effekt'

En jublende lykkelig Ritt Bjerregaard efter valgsejren i København. - Foto: Mads Nissen
En jublende lykkelig Ritt Bjerregaard efter valgsejren i København. - Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Socialdemokraternes succes ved kommunal- og regionsrådsvalget lader til at have bidt sig fast. I hvert fald oplever partiet for første gang i lang tid nu også stigende vælgeropbakning på landsplan. I en Gallup-måling i Berlingske Tidende går S således frem til 27,6 pct. af stemmerne mod 25,8 pct. ved valget i februar og 25,1 pct. hos Gallup for en måned siden. V og DF går tilbage Venstre står til 28,1 pct, og Dansk Folkeparti til 11,9 pct., og de ligger dermed begge under resultat fra valget og fra Gallups oktobermåling, mens De Konservative med 11,1 pct. går lidt frem. VK-regeringen og Dansk Folkeparti ville ved et valg nu dog bevare flertallet med 91 mandater mod oppositionens 84. Største parti Socialdemokraternes fremgang fra kommunalvalget ser dermed ud til at have bidt sig fast - ved de lokale valg endte partiet som det største i hele 51 ud af 98 kommuner, mens borgmesterstolen blev indtaget i de 45. Især i de nye storkommuner overraskede partiet med valgsejre i byer som Kolding, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Hillerød. Desuden er landets tre største byer - København, Århus og Aalborg - nu ledet af S-borgmestre. Valget blev senere af S-leder Helle Thorning Schmidt betegnet som »et fantastisk valg«. »Det her viser meget om, at vi kan vinde, når vi laver en god kampagne, og vores kandidater er de rette. Vi har ført en positiv, nærmest klassisk valgkamp, og det skal vi også gøre i forbindelse med et folketingsvalg«, sagde Helle Thorning-Schmidt efter valgsejren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her