Den omstridte 24-års regel forhindrer ikke, at unge kvinder ender i tvangsægteskaber, sådan som det ellers var tiltænkt. Det beskrev fagfolk fra en række organisationer og rådgivninger søndag i Politiken. Partier på tværs af Folketinget vil nu have integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) til at dokumentere, om reglen overhovedet virker. »Vi har bedt om at få dokumentation for, at 24-års reglen virker efter hensigten«, siger de radikales integrationsordfører, Elsebeth Gerner Nielsen. DF og S vil have undersøgelse Også Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet mener, at tiden er inde til at få undersøgt reglen. »Det vil være godt, om regeringen kunne komme med en dokumentation, men indtil vi har fået et bredt, fagligt grundlag, står vi fast på at støtte 24-års reglen«, siger Henrik Sass Larsen. SF vil også have en samlet handlingsplan, og foreslår en opsøgende tjeneste, som, efter engelsk forbillede, kan rejse ud til de unge som er forsvundet fra Danmark og måske er havnet i et tvangsægteskab. »Det danske samfund svigter de her unge. Hvis de pludselig forsvinder, skal vi rejse efter dem, opsøge dem og spørge, hvorfor er du her? Og så skal vi tilbyde de unge nogle kanaler ud af det miljø, som tvinger dem«, siger Sten Gade fra SF. Kjær er positiv Forslaget falder i god jord hos Henriette Kjær (K). »Det vil jeg godt være med til at skubbe på. Der skal være et sted, hvor de piger kan gå hen og blive hjulpet«, siger hun. De radikale kræver en kraftig oprustning af politiets indsats, sådan som det er sket i Sverige. Her kan unge, som er bange for at blive tvangsgiftet, henvende sig og få vejledning og beskyttelse. Partiet vil også have en opstramning af straffeloven, så det klart fremgår, at tvangsægteskaber er forbudt, og så skal politiet efterforske sager om tvangsægteskaber, så der kan rejses en straffesag. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), men hun har tidligere sagt, at der ikke er dokumentation for »påstanden« om tvangsægteskaber. Effektiv arbejdsplan Men det er Birgitte Kofoed, jurist og afdelingsleder i Institut for Menneskerettigheder ikke enig i. »Regeringen er nødt til at tage de her oplysninger alvorligt og undersøge nærmere, om der er behov for at lave en mere effektiv handlingsplan«, siger hun og minder om, at Danmark har en menneskeretligt forpligtelse som stat til at sikre, at der sker en bekæmpelse af kriminalitet. »Det er strafbart at gennemføre og medvirke til tvangsægteskaber«, siger Birgitte Kofoed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























