Virksomheden Struer Brød A/S tilbagekalder en række produkter, hvor der er fundet et for højt indhold af svampegiften ochratoxin A. Det drejer sig om ymerdrys og øllebrødspulver med datomærkningen 'mindst holdbar til 22.06.2006 - 24.08.2006', som bl.a er solgt i Aldi og Lidl landet over. Ingen sundhedsrisiko Struer Brød A/S understreger, at der ikke er nogen umiddelbar sundhedsmæssig risiko ved at have spist af produkterne fra de pågældende partier, men råder forbrugeren til at smide produktet ud. Tom emballage med dato fra ovennævnte periode sendes til Struer Brød A/S, Industrivej 5, 7600 Struer, med angivelse af, hvor produktet er købt, hvorefter Struer Brød A/S vil godtgøre produktets pris og porto.
Ymerdrys kaldt tilbage efter fund af giftig svamp
Lyt til artiklen