Under en måned efter, at den kommercielle radiostation Sky Radio måtte lukke og fyre alle sine 65 medarbejdere, afskediger konkurrenten SBS Radio, der ejer de kommercielle radiostationer Radio 2 og Voice, nu hver 10. medarbejder, hvilket svarer til 10 personer. Fyringerne sker i dag og rammer bredt blandt forskellige faggrupper i organisationen, oplyser administrerende direktør Henrik Knaack. Afviser lukning »Det er ikke nogen hemmelighed, at med Sky Radio, der nu desværre er lukket, og med Radio 100 og SBS, har der været mange spillere på markedet, og der har ikke været så mange reklamekroner. Derfor har alle haft et skidt resultat«, siger Henrik Knaack. Så sent som i januar i år lukkede SBS Radio den kommercielle radiostation POP FM blandt andet med begrundelsen, at reklameindtægterne var for små. Henrik Knaack afviser dog, at Voice og Radio 2 kommer til at lide samme skæbne. SBS er stadig interesseret i at købe den femte landsdækkende radiokanal efter Sky.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























