Wallait Khan var valgbar, da han stillede op til kommunalvalget i København, erklærer Folkeregistret i en afgørelse i dag. »Wallait Khan er fortsat valgbar til Københavns Borgerrepræsentation, da han ikke har haft ophold i udlandet i en sammenhængende periode på seks måneder eller mere«, oplyser Folkeregistret. Vælger havde klaget Københavns Kommune var blevet bedt om at undersøge, om den dansk-pakistanske politiker var valgbar til Borgerrepræsentationen på baggrund af en klage fra en vælger. Klageren mente, at Wallait Khan havde forbrudt sig imod reglerne, fordi han i sommer opholdt sig i længere perioder i Pakistan, da han forsøgte at blive valgt som viceborgmester i sin pakistanske landsby. Må ikke være væk seks måneder Den kommunale valglov kræver, at man som minimum har haft bopæl i Danmark i de seneste tre år for, at man kan stille op som kandidat til et kommunalvalg. Derudover kræver loven, at man ikke sammenlagt har været væk i mere end seks måneder - et ophold over seks måneder betyder en automatisk udmelding af det danske folkeregister. Politikerne skal tage stilling til Wallait Khans valgbarhed på et møde torsdag.
Folkeregistret: Wallait Khan er valgbar
Lyt til artiklen