Tvind kaprer Barcelona-angriber

Tvinds spanske afdeling har fået Barcelona-angriberen Samuel Eto o til at stille op som trækplaster ved en udstilling - Foto: AP
Tvinds spanske afdeling har fået Barcelona-angriberen Samuel Eto o til at stille op som trækplaster ved en udstilling - Foto: AP
Lyt til artiklen

Tvinds spanske afdeling kan et eller andet med spansk fodbold. Sidste år kunne De Bergske Blade afsløre at Real Madrid og Tvinds spanske afdeling Humana People to People havde lavet et samarbejde som betød, at Tvind-organisationen fik spillertøj fra Madrid-klubben. Nu har Tvinds spanske afdeling slået kløerne i Barcelona-angriberen Samuel Eto'o, der senest nettede da Barcelona netop slog Real Madrid i weekenden, skriver De Bergske Blade. Trækplaster til udstilling Eto'o skal være trækplaster til en stor udstilling om afrikansk kunst, som Humana organiserer i Spanien i disse uger. Og den giftige angriber fra Cameroon stillede derfor side om side med Tvind-medlemmer og flere borgmestre fra Barcelona-området op for at promovere begivenheden, der ifølge Humana selv gerne skulle betyde, at de afrikanske kunstnere får et marked i Spanien. Udstillingen som Barcelona-stjernen støtter hedder 'Zimbabwean Master Sculptors', og kommer netop som Mugabe hjemme i Zimbabwe er i fuld gang med nationalisere de farme som hvide jordejere besidder. Indtil videre ser Tvinds farme i Zimbabwe og herunder Humana's hovedkvarter uden for hovedstaden Harare dog ikke ud til ikke at være blevet berørt af præsident Mugabes nationaliseringsbølge. Humana grundlagt i 1977 Humana blev grundlagt tilbage i 1977 af Tvind-leder Mogens Amdi Petersen, som for tiden sidder på anklagebænken mistænkt for skattesvindel for op mod 100 millioner kroner. I Danmark er Humana People to People bedst kendt som UFF, men organisationen er den samme, og tjener sine penge ved at samle brugt tøj ind i den vestlige verden og sælge det videre i Afrika. Penge stikkes i egen lomme Ifølge Humana selv går alle organisationens pengene ubeskåret til at drive både skoler og børnehjem i mange afrikanske lande. Men ifølge både myndigheder og tidligere medarbejdere i Tvind bliver størstedelen af overskuddet fra tøjsalget stukket i egen lomme gennem sindrige netværk af selskaber drevet fra skattely som Jersey, skriver De Bergske Blade.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her