Rockere overtager voksende kopivare-marked

De danske rockere har sat sig på markedet for ulovlige kopivarer - Foto: Jens Dresling
De danske rockere har sat sig på markedet for ulovlige kopivarer - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Rockerne har tilsyneladende fået øjnene op for de store penge på det hastigt voksende marked for ulovlige kopivarer. En række advokater oplyser, at det er velkendt i branchen, at rockerne i et stykke tid har været godt i gang med at sætte sig på markedet for ulovlige kopivarer. Advokat Christian Bardenfleth fra det internationale advokatfirma Zacco har selv oplevet, at en dansk klient vendte det blinde øje til en stor container fyldt med ulovlige kopivarer, da virksomheden opdagede, at der stod et kendt rocker-ansigt bag importen. Attraktivt marked Christian Bardenfleth mener, at kopivarer er et attraktivt marked for rockerne, fordi den straf og de bøder, som de risikerer, er langt lavere end ved f.eks. narkokriminalitet. »Det er en rigtig god business. Det er jo kæmpe containere med mange tusinde stykker tøj, der kommer ind, og bøderne er latterligt lave. Derfor er der brug for at få sat straffen i vejret«, siger Christian Bardenfleth til Jyllands-Posten. Professionelt marked Dansk Handel & Service (DHS) oplever, at der er sket en betydelig professionalisering af markedet for kopivarer. »Det er ikke længere den glade amatør, der sidder i garagen og producerer kopivarer. Markedet er i et helt andet omfang topprofessionelt og velorganiseret end tidligere«, siger chefkonsulent Henrik Hyltoft. Der er i perioden 2003-2005 sket en 10-dobling af fangsten af ulovlige kopivarer ved de danske grænser. Rockergruppen Hells Angels ønsker ikke at kommentere oplysningerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her