Det er ikke Venstres politik at tage stemmeretten til lokalvalg fra udenlandske statsborgere i Danmark. Det fastslår Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, efter at hans partifælle og kommunalordfører, Leif Mikkelsen, har luftet forslaget. Det kommer efter balladen om det pakistansk fødte medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Wallait Khan, der både er hoppet af fra Venstre efter kommunalvalget og har ført valgkamp for at blive viceborgmester i sit hjemland. Rohde: Imod Venstres politik Jens Rohde siger, at forslaget er imod Venstres politik, fordi det vil stride med EU's tanker om unionsborgerskab at fratage udlændinge stemme- og opstillingsret til lokalvalg. »Det er kun rimeligt, at de får indflydelse ved at stemme og stille op, når de bidrager til det danske samfund. Og så betyder det meget for integrationen, at udlændinge får mulighed for at lære om demokrati ved at deltage i lokalvalgene«, siger Jens Rohde. Alle på nær DF afviser forslag Heller ikke De Konservative eller oppositionen vil være med til at fratage udlændinge stemme- og opstillingsret til lokalvalg, men Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, går ind for forslaget og siger, at hendes parti vil rejse en debat herom i folketingssalen. Omkring 200.000 udenlandske statsborgere deltog i kommunalvalget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























