»Er der kød på en sag, så er vejen meget enkel: Velkommen på forsiden«. Sådan skrev Ekstra Bladets chefredaktør Hans Engell i sin nytårshilsen til læserne i år. Men reglen gælder åbenbart ikke ham selv. Nu beskyldes han nemlig for at have lagt låg på avisens afsløringer i sagen om politiagenten Dan Lynge for at beskytte sig mod kritik af sin egen indsats, da han var konservativ justitsminister. Må man lyve i Ekstra Bladet? En af de journalister, der dækkede sagen for Ekstra Bladet og som modtog en Cavlingpris for sit arbejde, mener, at sagen skader avisen. »Når chefredaktøren tillader sig at lyve og give forkerte oplysninger i avisen, så giver det også alle andre ret til at lyve - og det er da et problem for avisen«, siger Anders-Peter Mathiasen. Som kommentar til fagbladet Journalistens artikel om Dan Lynge-sagen, der bygger på det hemmeligholdte svar, Hans Engell har givet til Dan Lynge-kommissionen. Dækker Engell over mere? Anders-Peter Mathiasen er ikke længere ansat på Ekstra Bladet, men han sætter spørgsmålstegn ved, om sagen slutter her. For det undrer ham, hvorfor Hans Engell fandt det nødvendigt ikke at sige hele sandheden. »Han (Hans Engell, red) havde de bedste argumenter for at gå ind i sagen som justitsminister. Der var trusler mod landsdommere, så han kunne have henvist til, at det var en national krisesituation. Spørgsmålet er, om der er mere gemt, som vi ikke kender til, siden han forsøger at dække over det«, spørger Anders-Peter Mathiasen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Hans Engell, som sidder i møde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager