Danske chefer er glade for nydanskere

Mange chefer er godt tilfredse med de nydanskere, som er ansat i de danske virksomheder. Det viser en ny rapport fra Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA). Anne-Dorthe Rasmussen er chef for handicapkørsel- og madudbringningsfirmaet AC Trafik i Farum, hun har kun positive erfaringer med de mange eksotiske navne på lønningslisten. »Skulle man have nogen bekymringer over, at nydanskere har for meget sygefravær og ikke gør deres arbejde godt nok, så er de ubegrundede. Jeg er meget glad for dem, jeg har ansat«, siger Anne-Dorthe Rasmussen. Nydansker ansat i hvert andet offentlige firma Institut for Konjunktur-Analyse har netop udgivet den årlige samfundsanalyse af konjunkturerne for den danske økonomi, og en del af analysen peger på integration af nydanskere på arbejdsmarkedet som en vigtig faktor for at få flere i beskæftigelse og dermed øge væksten i Danmark. Instituttet har blandt andet interviewet 600 private og 400 offentlige arbejdsgivere, og heraf fremgår det, at 54 procent af de offentlige og 68 procent af de private arbejdspladser har haft eksempelvis en Muhamed eller en Fatima ansat. Otte ud af ti er tilfredse Det har været en positiv oplevelse for otte ud af ti af arbejdsgiverne. Det står i skærende kontrast til de mange ledere, der ikke har haft en nydansker ansat, hvilket oftest er små private virksomheder. Selv om de ikke har erfaringen med at have nydanskere ansat, er de alligevel skeptiske over for overhovedet at give dem muligheden. Sproget er det vigtigste Meldingen lyder ifølge en af økonomerne bag rapporten Jørn Thulstrup, at mange virksomhedslederne frygter kundernes reaktion på en mørklødet blikkenslager eller tømrer i deres hjem. Den holdning skal vendes, mener integrationsminister Rikke Hvilshøj (V): »Det skal stå klart, at det ikke er så stor en barriere at ansætte en nydansker, og når vi kan henvise til en lang række virksomheder, der har gode erfaringer, gør det det alt andet lige nemmere at sælge over for skeptikerne«. Fortrøstningsfuld Anne-Dorthe Rasmussen på AC Trafik vil hellere end gerne være med til at sprede budskabet. »Man skal ikke være bange for det - og kommer man først i gang, så går det helt af sig selv«, siger hun. Og økonomen er fortrøstningsfuld. »Når over halvdelen af landets arbejdspladser har nydanskere ansat, og arbejdsgiverne er tilfredse med det, står vi jo ikke over for en umulig opgave. Ser vi på forestillingen om, at vi over en årrække kan få 40.000 flere nydanskere i arbejde, er det ikke urealistisk«, siger Jørn Thulstrup. Sproget er det vigtigste Når Anne-Dorthe Rasmussen skal ansætte nye chauffører på AC Trafik, ser hun ikke på, hvor ansøgerne kommer fra. Hun ser på deres kvalifikationer og navnlig én kvalifikation er uundværlig - sproget. »Jeg har et simpelt budskab til dem, der søger arbejde: Lær at tale godt dansk«, siger hun. Samme melding går igen hos de 1.000 virksomhedsledere, IFKA har interviewet. Ud af i alt ni forhold, der kan få dem til at besætte en ledig stilling med en nydansker, er evnen til at tale flydende dansk førsteprioritet. Nydanskere skal være mere opsøgende Nummer to på listen er et ønske om, at nydanskeren gør en mere aktiv indsats for at få arbejdet. Netop deres tilbageholdenhed er en af de væsentligste årsager til den fortsat høje arbejdsløshed blandt indvandrere, forklarer Jørn Thulstrup. »De er ikke særligt opsøgende. Arbejdsgiverne fortæller os, at der meget sjældent er nydanskere, der henvender sig direkte til dem med et 'goddag, her kommer jeg. Ring til mig, når I får en ledig plads'«. Der er andre end AF Rikke Hvilshøj kender godt til problemet, og hun mener, at de nye danskere skal lære mere om dansk jobsøgningskultur. »Et af problemerne med vores meget velstrukturerede system er, at man for let kommer til at tro, at man kun får arbejde gennem Arbejdsformidlingen. De skal vide, at man selv er ansvarlig for at finde beskæftigelse - og at der faktisk er arbejdsgivere, der har arbejde til dem«, siger integrationsministeren.