Et stigende antal danskere smittes af stafylokokken MRSA, som kræver dyr specialantibiotika. Sidste år blev 549 personer fundet positive, og i år ventes antallet af smittede at lande omkring 830. En enkelt behandling kan løbe op i 10.000-15.000 kroner for en normal 10-dages kur med antibiotika. Spredt sig til samfundet For fem år siden var MRSA en hospitalsinfektion, men i dag har den spredt sig ud i samfundet. Overlæge i Sundhedsstyrelsen, Tove Rønne, oplyser, at en arbejdsgruppe skriver på en vejledning, som skal udsendes til personale i sundheds- og plejesektoren. Farlig for syge MRSA er farlig for dem, der er syge i forvejen, men også blandt svagelige personer øges risikoen, hvis forekomsten af MRSA generelt stiger. Derfor får praktiserende læger fremover pligt til at melde MRSA-tilfælde til embedslægen og Statens Serum Institut.
Stafylokok breder sig
Lyt til artiklen