En af de ni sigtede i sagen om det formodede æresdrab på en 18-årig pakistansk kvinde i Slagelse er blevet løsladt af dommeren. Anklageren kærede omgående kendelsen til Østre Landsret, og det skridt fik opsættende virkning, så manden ikke straks kom på fri fod. Passager i bil Der er tale om en mand, der var passager i den bil, som bragte Ghazala Khans storebror til først Ringsted og derefter Slagelse, hvor han dræbte hende med flere skud. Såvel storebroren som chaufføren af bilen er blandt de fængslede. Retten i Slagelse har samtidig bestemt, at familieoverhovedet også i de kommende fire uger skal være isolationsfængslet. Hans frist udløber 20. december.
Mand løsladt i sag om æresdrab
Lyt til artiklen