Danskere tager mest amfetamin i EU

Lyt til artiklen

Over hver tyvende unge dansker har indtaget amfetamin det seneste år. Kun unge fra Estland indtager i nærheden af samme mængde, mens kun en ud af 32 tyskere eller en ud af 36 nordmænd mellem 15 og 24 år har sniffet, drukket eller sprøjtet det stimulerende, kunstigt fremstillede stof, der også kaldes speed, inden for de seneste 12 måneder. Det fremgår af årsrapporten fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), der siden 1993 har sammenlignet forbruget af narkotiske stoffer i Europa. De danske tal er godt nok fem år gamle, men forbruget af det ulovlige stof har ifølge Kari Grasaasen, der er sociolog i Sundhedsstyrelsen og ansvarlig for indberetningen af danske tal til EONN, stabiliseret sig på dette niveau. Hash foretrækkes På dansk såvel som europæisk plan er hash fortsat det foretrukne ulovlige rusmiddel. EONN anslår, at 62 millioner - hver femte af EU's indbyggere - har røget cannabis det seneste år, mens tre millioner dagligt fyrer en fed. Brugen af stoffet er steget markant de senere år - også i Danmark, der er det land i EU, hvor flest (31,3 pct.) har prøvet at ryge hash. Der er dog flere hyppige brugere i f.eks. Storbritannien, Spanien og Tyskland. Har overhalet ecstasy Også kokainforbruget er vokset og har overhalet ecstasy og amfetamin. I øjeblikket er 530.000 europæere på afvænning for stofmisbrug, men der mangler ifølge EONN behandlingstilbud. Danmark omtales i rapporten som et af de få lande, der tager afhængigheden af for eksempel hashmisbrug alvorligt ved at tilbyde skræddersyede behandlingstilbud til misbrugere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her