Chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), politimester Lars Findsen, har kommenteret - ganske mod efterretningstjenestens sædvane - en igangværende efterforskning. Han siger, at det er et åbent spørgsmål, om en dommer finder mistanken mod de sigtede i terrorsagen bevist. Han mener dog samtidig, at det er hævet over enhver tvivl, at politiets indgriben »har bremset noget, der ellers kunne have udviklet sig«, skriver Ekstra Bladet. Advokat har respekt for meldingen Advokat Thorkild Høyer, der er forsvarer for en 17-årig dreng, som sidder isolationsfængslet i sagen, kalder det al ære og respekt værd, at PET-chefen melder ud, at sagen måske ikke holder. »Hvis sagen er tynd, så er det en rimelig udmelding at komme med. Problemet er, at sagen er lagt op et niveau, hvor det er svært at for politiet og anklagemyndigheden at trække sig tilbage«, siger Thorkild Høyer.
PET lægger dæmper på dansk terrorsag
Lyt til artiklen