Salget af krybdyr stiger

Salget af krybdyr er steget til det femdobbelte inden for de seneste to år - Foto: Morten Langkilde
Salget af krybdyr er steget til det femdobbelte inden for de seneste to år - Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Salget af krybdyr er femdoblet på to år, melder landets største dyrehandel. Fido og Felix har ikke længere frit spil som familiens foretrukne kæledyr. Bæ på gulvtæppet og hår i møblerne får stadig mere konkurrence fra de langt renligere små fortidslevn. Femdoblet på to år I Danmarks største dyrehandel, ZooCity i Hvidovre, er salget af krybdyr femdoblet på bare to år, skriver Urban. »I øjeblikket sælger vi omkring 25 krybdyr om ugen. For et år siden lå det på cirka 15, mens vi for to år siden kun solgte fire-fem stykker om ugen«, fortæller Thomas Bentsen fra ZooCity, siger han til avisen. Populær kongepyton Også i Tropeland i Skanderborg kravler der mere og mere kryb over disken. »For to år siden solgte vi to om ugen - i dag er tallet i hvert fald fordoblet«, fortæller Tropelands indehaver, Janus Roager. Det er primært mindre øgler og leguaner - og i øjeblikket særligt den 40 centimeter lange, godmodige skæg-agame - der giver nyt liv i folks gamle akvarier. Men også forskellige snoge og kvælerslanger er blandt de mest solgte, herunder kongepyton-slangen, der kan blive op til 1,5 meter. Alternativ for allergikere »Krybdyr er nemme at have med at gøre og kræver ikke den samme opmærksomhed som pelsdyr«, forklarer Janus Roager, der også peger på, at et krybdyr også er det naturlige alternativ, hvis man er allergisk overfor pelsdyr. »Desuden tiltaler det mange, at man relativt nemt selv kan bygge flotte miljøer til dyrene, og så har det helt sikkert også betydning, at særligt slanger ikke længere betragtes som et dyr for rockere, men et dyr, alle kan have glæde af«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her