Uenighed blandt partierne bag aftale

Klaus Bondam »ønsker at fastholde den manøvrefrihed, der lå i den smalle aftale«. - Foto: Jens Dresling
Klaus Bondam »ønsker at fastholde den manøvrefrihed, der lå i den smalle aftale«. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Partierne bag fredag aftens fordeling af borgmesterposter på Københavns Rådhus slås nu om, hvem der skal have indflydelse på de kommende forhandlinger om en politisk aftale for de næste fire år. Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og den radikale Klaus Bondam er uenige om, hvem der skal sidde med ved forhandlingsbordet. 'Venstrefløjen skal ikke være med' Den radikale Klaus Bondam vil ikke have SF og Enhedslisten med. Han henviser til den konstitueringsaftale, der blev lavet mellem S og R allerede på valgaftenen. »Vi har nu lavet en bredere konstituering, men vi har stadig en aftale med Socialdemokraterne om at udarbejde et slags regeringsgrundlag, hvor vi definerer de politiske mål for de næste fire år. Vi ønsker at fastholde den manøvrefrihed, der lå i den smalle aftale, og derfor er det kun S og R, der skal deltage i de forhandlinger«, siger Klaus Bondam. »Men andre partier er selvfølgelig velkomne til at tilslutte sig det, vi bliver enige om«, tilføjer han. Socialdemokraterne og de radikale har sammen et flertal i den nye borgerrepræsentation. Og de radikale har blandt andet haft som mål at holde Enhedslisten uden for indflydelse. Ligeværdig partner Men Ritt Bjerregaard afviser, at hun har en aftale med Klaus Bondam om, at det kun er Socialdemokraterne og de radikale, der skal i gang med de politiske forhandlinger. »Det er rigtigt nok, at det var ham og mig, der startede. Og jeg er enig i, at vi udgør en slags kerne. Men der er en række punkter, som jeg bestemt synes, at vi skal snakke om alle sammen. Jeg vurderer, at der er nogle ting, som alle fire partier kan blive enige om, og derfor vil det da være nærliggende at prøve at formulere noget på det«, lyder det fra Ritt Bjerregaard. SF: Vi er ligeværdige partnere SF's Frank Hedegaard mener, at partiet har krav på at være en ligeværdig partner i de kommende forhandlinger om en politisk overbygning på konstitueringsaftalen. Han afviser, at den aftale, der blev indgået fredag aften, kun skal ses som en fordeling af borgmester- og udvalgsposter. »Når Ritt Bjerregaard siger, at hun ønsker et bredt samarbejde, og vi nu også har lavet en fælles konstituering, er det helt klart vores opfattelse, at der også skal være et bredt politisk samarbejde om de store planer for København. Derfor skal vi selvfølgelig deltage i de kommende forhandlinger«, siger han. SF stiller blandt andet krav om flere penge til folkeskolen. Men det afviser S og R, der i første omgang ønsker en kulegravning af de københavnske skoler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her