Ødelagt tøj, skænderier, ubeskyttet sex, slagsmål og spritkørsel. Det lyder både voldsomt og dristigt, men det er såmænd bare et udpluk af, hvad der nogen gange følger i kølvandet, når de unge - og de ikke helt så unge - får sig en tår over tørsten. Ny kampagne på vej Sundhedsstyrelsen indleder i løbet af den kommende uge kampagnen 'Unge og alkohol', der henvender sig til 15-30-årige unge. Budskabet er, at de unge skal drikke mindre - for deres sundheds skyld. Faktisk højst fem genstande på en aften. At de unge ikke altid nøjes med dette kvantum, får man en fornemmelse af ved at studere den nye undersøgelse af aldersgruppens drikkevaner, der er lavet som optakt til kampagnen. »Vi ved meget om de helt unge, eksempelvis de 16-17-åriges alkoholvaner. Men dette er faktisk første gang, vi for alvor har undersøgt hvordan drikkevanerne udfolder sig, når de unge bliver lidt ældre. Det viser sig, at flere og flere har oplevet store problemer i forbindelse med indtagelse af alkohol, og det ser ud til, at problemerne stiger med alderen«, siger konsulent Morten Wiberg, Sundhedsstyrelsen. Ubeskyttet sex hænger sammen med druk At alder ikke altid er ensbetydende med visdom fremgår af statistikken om ubeskyttet sex efter indtagelse af alkohol. Blandt de 15-22-årige kvinder er den slags hændt for godt 20 procent, mens det er sket for 40 procent af deres ældre medsøstre i gruppen 23-30 år. Ubetænksomhed - eller måske har de bare været mere i byen. Alkohol udløser skænderier Sikkert er det til gengæld, at den ældre gruppe af kvinder har oplevet langt flere skænderier efter alkohol end de yngre. Også de unge mænd skændes ofte efter indtagelse af alkohol, men her er forskellen på den unge og den lidt ældre gruppe ikke så markant. At det alligevel går voldsommere til, når de unge mænd beruser sig, giver den nye undersøgelse et klart vidnesbyrd om. Hver femte ender på skadestuen Hver tiende af de adspurgte har i den forbindelse haft problemer med politiet, og for den ældre gruppes vedkommende har hver femte på et tidspunkt oplevet at være på skadestue eller hospital efter at have drukket. Morten Wiberg fortæller, at den nye kampagne både består af spot i tv og radio samt annoncer. Man kan desuden læse mere om kampagnen på www.maxfem.dk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























