En 18-årig svensker af bosnisk oprindelse har erkendt sig skyldig i ulovlig våbenbesiddelse, oplyser mandens advokat til svensk tv. Til gengæld nægter den svensk-bosniske mand, der burger kodenavnet 'Maximus' at have været med til at planlægge terroraktioner. Manden blev den 19. oktober anholdt i Bosniens hovedstad, Sarajevo, sammen med en dansk-tyrkisk mand. Fandt sprængstoffer Ved en husundersøgelse fandt det bosniske politi sprængstoffer, et såkaldt selvmordsbælte samt flere automatvåben. Ifølge efterretningskilder har den 18-årige mand under sit kodenavn søgt at hverve unge muslimer til terrorangreb. I alt er 14 personer blevet anholdt i Danmark, Bosnien og Storbritannien i den verserende sag.
Svensk terrormistænkt indrømmer våbenbesiddelse
Lyt til artiklen