Tirsdag i sidste uge var et godt valg for Brigitte Klintskov Jerkel. Hun var som 36-årig yngste kandidat for Venstre i Greve og blev for første gang valgt ind i byrådet med 836 stemmer. Det var næstflest stemmer - kun slået af borgmesteren gennem 12 år, René Milo (V). »Jeg havde ventet, René ville være glad på partiets vegne, men han klappede mig bare på skulderen, sagde 'Jamen tillykke' og gik videre«, fortæller Brigitte Klintskov Jerkel, om borgmesterens reaktion. Med sine stemmer i ryggen kontaktede hun René Milo flere gange i løbet af natten. 'Du er valgt fordi du ser godt ud' Partiet genvandt borgmesterposten, og hun følte, at de personlige stemmer berettigede hende til at få en post inden for enten arbejdsmarked eller børne- og ungeområdet. Brigitte Klintskov Jerkel læser til socialrådgiver, og områderne var hendes mærkesager i valgkampen. »Hør nu her, Brigitte, Du er valgt ind, fordi du er kvinde og ser godt ud. Du kan i virkeligheden ikke bruge dine stemmer til noget«, er ifølge det nyudklækkede byrådsmedlem, kommentaren fra René Milo, da hun foreslår at mødes om onsdagen. 'En hån' Brigitte Klintskov Jerkel mener selv, at vælgerne har stemt ud fra hendes mærkesager, og at mange i øvrigt ønsker at se flere yngre kvinder i politik. »Klokken halv fem gik jeg hjem og var vred. Jeg følte, René hånede både mig og de vælgere, der stemte på mig. Andre partier havde set, at René ikke ville tale med mig og undrede sig også«, siger Brigitte Klintskov Jerkel. Hun vil ikke nærmere ind på, hvordan hun kom i kontakt med de konservative, men episoden på valgnatten var baggrunden for, at hun onsdag meldte sig ud af Venstre og ind i Det Konservative Folkeparti. Konservativ tavshed Skiftet væltede René Milo som borgmester og de konservative overtog borgmesterposten. Heller ikke den nyvalgte borgmester i Greve, Hans Barlach (K), vil fortælle nærmere om forhandlingerne. »Det er ret kritisk at gå ud af et parti og over i et andet. Det kræver jo også et eller andet«, er hans kommentar til, at Brigitte Klintskov Jerkel i dag både har titlen som 1. viceborgmester og formand for Børne- og Kulturudvalget i det nye byråd. »Nogle medier skriver, at jeg blev købt med posten som 1. viceborgmester, men i virkeligheden var jeg kun interesseret i formandsposten«, siger hun om den nye titel. Milo husker ikke ordene René Milo kan ikke huske, hvad han har sagt og ikke sagt på valgaftenen, men benægter at have undgået det nye byrådsmedlem. »Jeg havde et møde med hende, men ville ikke tilbyde en formandspost, da hun er uden erfaring, og stadig studerer. Jeg havde udset hende en medlemspost i arbejdsmarkedsudvalget og en i 0 til 18-års-udvalget«, siger han i telefonen. Han fortæller, at han støtter sig til et stykke papir, der angiveligt skulle indeholde den lokale partiformands referat af begivenhederne på valgaftenen. Selv om han har mistet borgmesterposten, vil han gerne have Brigitte Klintskov Jerkel tilbage i Venstre. »Det er menneskeligt at fejle«, siger han. Varsler fakkeloptog Skiftet har fået borgere i Greve til at oprette en hjemmeside i protest. De opfordrer Brigitte Klintskov Jerkel til at vende tilbage til partiet inden 8. december. Gør hun det ikke, varsler 300 borgere et fakkeloptog til hendes bopæl på torsdag. Men Brigitte Klintskov Jerkel har ikke tænkt sig at vende tilbage til Venstre. »Jeg stiller op for de konservative, og det gør jeg også næste gang. Jeg har fået lov til at tage mine politiske holdninger med, så jeg ikke svigter de vælgere, der stemte på en venstrepolitiker«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























