Store kommuner kan give boom i udliciteringer

Lyt til artiklen

Et flertal af landets kommunaldirektører forudser, at de nye store kommuner vil føre til flere udliciteringer. Hele to ud af tre kommunaldirektører forventer, at deres kommune vil udlicitere mere frem til næste kommunalvalg om fire år. Det fremgår af en rundspørge, som Ugebrevet Mandag Morgen har gennemført. Kun to procent af 256 adspurgte kommunaldirektører forventer et fald, mens hver fjerde forventer, at graden af udliciteringer vil være uforandret. 'Tid til handling' Formanden for udliciteringsrådet Erik Bonnerup er tilfreds med kommunaldirektørernes udmelding. »Netop nu, hvor kommunerne gennemgår alle rutiner i detaljer, er der en unik mulighed for at se med friske øjne på, om man ikke kan gøre det billigere og bedre for borgerne, og det er jo det, det drejer sig om«, siger han til Ugebrevet Mandag Morgen. Otte ud af ti kommunaldirektører forventer, at det særligt bliver det tekniske område, der vil opleve flest udliciteringer. På andenpladsen ligger it, hvor seks ud af ti forudser en stigning, tæt fulgt af ældreområdet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her