DF vil stoppe vægelsindede politikere

Dansk Folkeparti vil gøre livet sværere for de utro politikere, der kort efter kommunalvalget skiftede side og misbrugte vælgernes tillid. Det skriver metroXpress. Vil ændre reglerne Dansk Folkepartis medlem af Folketingets Præsidium, Poul Nødgaard, vil bede regeringen undersøge mulighederne for at lave reglerne om, så en kommunalpolitiker ikke kan ændre mandatfordelingen og magtforholdene mellem partierne lige efter valget. »Det er sket flere steder, at kandidater, der er blevet valgt ind på listestemmer eller på andre kandidaters store valg, pludselig skifter side og misbruger vælgernes tillid. Jeg vil have en debat med regeringen om, om vi kan finde en måde at sætte en kæp i hjulet for den slags handlinger,« siger Poul Nødgaard, der også er sit partis kommunalordfører. River tæppet væk Det kunne blandt andet ske ved, at politikerne ikke kan stemme imod deres eget parti, indtil borgmesteren og de øvrige poster er besat. De mest aktuelle eksempler på, at kommunalpolitikere har revet tæppet væk under deres eget parti, er venstremanden Wallait Khan, der skiftede til SF i Københavns Borgerrepræsentation. Det betød, at den borgerlige fløj blandt andet mistede en borgmesterpost til Enhedslisten. I Greve løb en anden Venstrepolitiker, Brigitte Klintskov Jerkel, fra sit parti til fordel for de konservative, der dermed snuppede borgmesterposten fra Venstre. Til ansvar for egne handlinger I Folketingets øvrige partier beklager politikerne de to hændelser, der har påkaldt sig Dansk Folkepartis vrede. »Jeg kunne være tiltalt af en stramning af reglen, så listen så at sige ejer stemmen, til rådet har konstitueret sig. Men i sidste ende mener jeg, at det taler imod, at kandidaten efter dansk tradition står til ansvar for sine egne holdninger,« siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Pia Gjellerup. Samme holdning har de konservatives politiske ordfører, Pia Christmas Møller, imens Venstres kommunalordfører, Leif Mikkelsen, pure afviser stramninger over for kommunalpolitikerne med henvisning til, at partierne ikke må være diktaturer.