De fire største byer skulle vindes. Sådan lød succeskriteriet for Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt, da valgkampen til kommunalvalget blev skudt i gang. Nu står det klart, at tre ud af fire mål blev nået. I København og Aalborg vandt Socialdemokraterne suveræne sejre, mens borgmesterposten i Århus blev sikret med en noget mindre margin. Odense tabes Til gengæld bliver 68 år socialdemokratisk styre i Odense brudt. S-borgmester Anker Boye forsøgte, da valgresultatet lå klar, at holde på noget af magten ved at tilbyde de radikales Erik Simonsen borgmesterposten - på trods af at partiet kun får et enkelt mandat i byrådet. Men de radikale valgte i stedet i nat at støtte den konservative Jan Boye, der - ganske som venstrefløjen - fik 14 mandater. Dermed kan Odense se frem til konservativt styre. Thorning: 'Fantastisk valg' Før det socialdemokratiske nederlag i Odense var en realitet, kaldte Helle Thorning-Schmidt kommunalvalget for »fantastisk«. »Det er svært at bevare pessimismen«, lød det fra Helle Thorning-Schmidt, da hun ved 22-tiden ankom til Cafe Rust i København for at fejre Ritt Bjerregaards valgsejr i hovedstaden. Ritt Bjerregaard bliver dermed den første kvindelige overborgmester i København nogensinde.
Socialdemokraterne nåede næsten målet
Lyt til artiklen